En dejlig (stor) familie hule

Jeg er faldet over denne helt vidunderlige bolig, som er et fantastisk eksempel på, hvordan man indretter sig både hulehyggeligt og stilrent på samme tid. 
 
Christina elsker nips, og hendes mand elsker de helt stramme liner. Parret har 3 børn, og det er vigtig for familien, at deres hjem har god plads til at alle kan udfolde sig og være der. Hjemmet skal kunne bruges i stor stil :O)
 
Den gyldne middelvej mellem parrets to stilarter er blevet til bl.a. ved at bløde de rene linjer op, og forstærke den lune og lidt mørke stemning, ved at tilføre elementer af natur i deres indretning i form af kogler, mos, grene, horn og skind. Her er desuden også skabt noget orientalsk stemning, fordi Christina synes det både rummer elegance og hygge. Christina tænker altid i materialer, når hun indretter.
 
Køkkenet er lavet i ret hårde materialer (corian og mat, hvidt træ med skarpe kanter). For at udtrykket ikke skulle blive alt for hårdt, har de valgt et spisebord i råt træ, som oprindeligt var en gammel kinesisk port. På trods af den store kontrast syner det harmonisk. Træet fungerer godt, til at skabe en sammenhæng mellem materialer eller stilarter. 
 
I soveværelset har Christina fået næsten frit spil. Her er der tapet og kinesiske skabe, flettede kurve og nips. Det er hendes favoritsted. Det er også i dette rum, hun befinder sig, hvis hun skal arbejde om aftenen, eller hygge sig med en god bog.
 
Kom ind og se det skønne hjem :O)
/Louise E.
 

 

 

  
 
 

Personligt herskab

Nadia og hendes familie, som tæller mand og to børn, bor i den skønneste herskabslejlighed med originale detaljer som fyldningsdøre, skæve gulve, barokke håndtag og høje paneler.

Lejligheden er på 114 m2 beliggende på Christianshavn.

Nadia er altid fuld af gode ideer, hvilket også giver sig til udtryk i hendes indretning. Det er vigtigt for hende, at hun føler sig inspireret, og kan få ny energi i sit hjem. Der skal desuden være plads til alle i familien - og deres gæster.

Nadias TIPS til personlig indretning:

- Vis de ting frem du elsker, og lad det fylde godt i indretningen
- Sælg eller giv de ting væk som du ikke længere bruger
- Saml alle dine mindre ting på en reol eller hylde
- Find dit mod frem når du indretter

God fornøjelse :O)
/Louise E.









Køkken inspiration

Jeg drømmer om et nyt køkken... eller i hvert fald en opdateret udgave af det vi allerede har. Det er nemlig kun 9 år gammelt, så det er lidt (meget) forkælet allerede at være på udkig efter nyt....

Men jeg tillader mig nu alligevel, at kigge efter en ny lækker bordplade, nye frontlåger, muligheden for noget mere opbevaringsplads.... (barstole, lamper, farver...... nips)... ;O)

Kig med her for inspiration til eget køkken.
/Louise E.




 



Kilde

Nyhed fra Kay Bojesen

Er du også glad for Kay Bojesen´s skønne træfigurer? Så er her godt nyt!

Den populære abe, designet af Kay Bojesen i 1951, fås nu i en ny størrelse :O) 

Den nye abe er den mellemste i flokken med sine 28 cm, og den er fremstillet i teak og limba af højeste kvalitet, præcis som sine to søskende.

Aben er Kay Bojesens mest populære træfigur. Den er blevet et internationalt designikon og et symbol på klassisk dansk design. Den lille abe har en skøn personlighed og pynter overalt i hjemmet - på børneværelset, i stuen, i soveværelset eller på kontoret.

Den kan forudbestilles nu, og vil være til levering i september - se bare HER :O)
/Louise E.





  
 

Hjælp til indretning...

...i egen bolig :O)

Med klassisk dansk design, karakterfuld vintage og egne kreationer har arkitekt, forfatter og  tv-vært Frederikke Aagaard fundet frem til det perfekte miks i sin dejlige industrielle loftslejlighed i midten af København.

Rigtig fint!
/Louise E.






 

Skøn genbrug på 70m2

Selvom man ikke ønsker at bruge voldsomt løs af sin pengepung, kan man sagtnes indrette sig skønt i sin bolig. Det kræver bare en masse gode ideer ,og viljen til at bruge lidt tid på at finde det helt rigtige.

Og det var lige netop det Julie og Alexander havde in mente, da de skulle indrette deres nye fælles hjem, som oprindeligt har været to små lejligheder. Mange af møblerne i indretningen, har også en historie med sig i betrækket, for der gik ret meget sport i både at finde de billige og unikke løsninger.

Sammen har de fået skabt et dejligt hjem på 70 m2, med masser af personlighed og charme.

Gå selv på jagt efter skønne loppefund ude i byen, og besøg sider med skøn kvalitets genbrug som everclassic.com - her er virkelig meget design guld at finde :O)

/Louise E.






Så er de tilbage

Jubiiii, de er så fine!

De søde Kids Lamper fra Ferm Living kan nu bestilles igen!

Lamperne har gennemgået flere forbedringer rent sikkerhedsmæssigt, og en ny model er sørme også at finde blandt de gamle søde kendinge :O)

/Louise E.



 
 

Hyggelig opbevaring

............ i sød og praktisk kurv :O)

Den er smuk, den er rummelig og den er helt naturlig. Brug den f.eks. på badeværelset til håndklæder, til tæpper og puder i stuen eller til bløde bamser på børneværelset.

Jeg er vildt begejstret for den!

Har du det på samme måde, kan du købe din egen lige HER

God oprydning :O)
/Louise E.