Påskefrokosten.... og bordet

Påskeferie er lig med samvær, hygge... og god mad ikke mindst :O)

Dejligt - endnu en anledning til at fylde maven med lækkerier.... SKØØØØNT! - Også fantastisk er det, at påskebordet skal dækkes, og gerne så det skaber en fin stemning og smuk base for det herlige måltid og dine søde gæster ikke mindst.

Det skal jo forstille at være forår, så jeg tænker den spirende del ind i borddækningen. Højst sandsynligt sammen med et par æg... eller tre. Så er den opgave næsten løst... Se med herunder for gode idéer.

Rigtig god og - på alle måder - smagsfuld påske :O)
/Louise



  
 
 
 

 
1/2/3/4/5/6/7/8

Smukke traditioner med reference til fortiden

Gry Fager skaber de skønneste keramiske produkter, der oveni deres skønhed er fuldt ud brugbare i hverdagen. Personligt elsker jeg mit Mormor stel! Det minder mig både om skolekøkkenet i folkeskolen, mit fritidsjob som bartender og mine bedsteforældres køkken.

Hvorfor - tænker du måske... Jo det er fordi Mormor stellets fine mønster jo er inspireret af et velkendt viskestykke i hvidt og blåt - og det viskestykke var at finde alle tre steder :O) Jeg er vild med det stel!

I sine forskellige keramiske projekter fokuserer Gry netop også på, at øge bevidstheden om noget genkendeligt i nye kontekster, og på den måde fortælles en historie samtidig med fantasien vækkes.

Gry Fager har studeret keramisk design på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har sit eget studie og butik i Helsingør.

Herunder Horizon og Little People. Kan du lide det?
/Louise





Goodies til børneværelserne

Vi har mange virkelig gode interiør brands på markedet her i Danmark, også når det kommer til vores kære børn. Der er simpelthen så meget at vælge imellem, når det handler om indretning af børneværelset.

Søstrene Grene er en af mine favoritter. Ud af de mange. Det der dog gør sig gældende hos Søstrene, er at prisen altid er helt OK - og at kvaliteten slet ikke er dårlig. Man får altså ikke altid hvad man betaler for - man får nemlig mere :O)

Deres seneste børnekollektion er virkelig fin. Den har allerede været i handlen lidt over en måned, men jeg så flere af sagerne - da jeg var forbi en af butikkerne i går - så det er bare med at komme afsted, hvis du fristes af kollektionen.

Og ønsker du også at se deres forårsnyheder til resten af huset, skal du blot klikke forbi på mit forrige indlæg. (Det er jo det jeg siger....prisvenlige favoritter! :O))

KH
Louise E.