Kontorstol iklædt Nørgaard striber

Jeg er ret glad for Mads Nørgaard's design, og kan huske hvordan vi ALTID skulle forbi Nørgaard på Strøget når jeg var med veninderne i København på Strøgtur. "Striberne" bliver jeg aldrig træt af. Skønt design i god kvalitet.

Mads Nørgaard har nu indgået et samarbejde med Engelbrechts Furniture og iklædt den ikoniske KEVI kontorstol i de klassiske Nørgaard striber. Det stribede uldstof er designet af Mads Nørgaard for Kvadrat og kommer i to forskellige versioner, del- eller fuldpolstret sæde og ryg.

KEVI stolen er tegnet af arkitekt Jørgen Rasmussen i 1958 og har siden solgt i mere end 2,5 millioner eksemplarer. Udover sit enkle design og høje funktionalitet er stolen især kendt for ’dobbeltrulle-hjulet’, som siden er blevet en verdensomspændende succes.

Kontorstole har med mine øjne aldrig været særlig pæne, men nu vil jeg da kraftigt overveje, om det mon ikke er på tide med nogle ordentlig "hjul" på hjemmekontoret :O)

/Louise E.


Se info om priser mv. HER
         

Fotografiska Museet

Hvis du går og overvejer hvor du skal tage hen i efterårsferien, så har jeg et forslag: Stockholm - så kan du nemlig besøge museet Fotografiska.

Fotografiska er et internationalt mødested for dem der elsker fotokunstDeres udstillinger er blandt byens mest populære attraktioner. Deres mission er at fremvise de helt store og etablerede kunstnere, men de har også et stort fokus på nye navne. Hvert år har de 15-20 store udstillinger.

Hvis du ikke lige når forbi Stockholm i denne omgang, så har du stadig mulighed for at få en lille smagsprøve af kunsten: Besøg deres webshop, her kan du bl.a. købe plakater fra nogle af de forskellige fotografer, der har udstillet på stedet.

Læs mere om museet HER.
/Louise E.

 

 

 

Et rart Ryatæppe :O)

Det er ved at blive den tid, hvor vi rykker indenfor. I den (koldere) forbindelse vil jeg kaste mig over indkøbet af et nyt ryatæppe - som jeg har forelsket mig dybt i.

Tæpper er fantastiske at bruge i indretningen. De skaber både stemning og komfort ligesom de er gode til at afgrænse forskellige områder i rummet. Med tæpper kan du nemt vise din personlige stil, samtidig med du forkæler dine fødder med noget varmt og blødt. Ren win win :O)

Tæppet jeg er faldet for hedder Tanger og fås hos Ellos. Hvis du er ny kunde hos dem, får du 50% rabat samt fri fragt på din ordre - WOW - det er da værd at tage med. Du skal blot bruge koden: 345418. Hvis du ligesom jeg har handlet der før - ja så skal du da også forkæles lidt - med 40% rabat på dyreste vare. Benyt da koden: 345722.

Ha' en dejlig dag!
/Louise E.

Jeps - indlægget er sponsoreret, men skrevet med mine ord, min mening og mine holdninger :O) Læs i øvrigt betingelser for rabatten inde hos ELLOS 




Nye Muuto DOTS i metal

Muuto's succesrige serie "the DOTS" udvider sortimentet med nye materialer og størrelser i serien DOTS METAL.

Jeg er i forvejen fan af de eksisterende skønne DOTS i træ, som hænger så fint i vores entre i den lysegrå udgave. Men selvom jeg stadig er ret så begejstret for dem - kaster jeg alligevel et kærligt blik på det nyest kuld DOTS.

Som navnet fortæller, er det nye kuld i familien fremstillet i metal - de fås i aluminium, messing og en sort finish, derudover er de mindre. Funktionaliteten er uændret, men udtrykket er mere neutralt - på den gode måde :O) Knagerne kan mikses og matches, men de er bestemt også fine i en enkelt metalnuance.

Brug dem f.eks. til håndklæder, viskestykker, som greb på dine skabe eller til hundens snor i entreen :O)

DOTS METAL kommer i butikkerne i løbet af efteråret 2016.
/Louise E.

 
Læs mere om MUUTO her

Smuk arkitektur på landet

Smuk natur og lækker arkitektur, det er hvad jeg faldt over her:

Reydon Grove Farm i Suffolk (UK) er udformet som en lang og smal overdækket pavillon, dette for at give ejendommen en passende størrelse og et omfang der kan matche den eksisterende stald og de gamle mejerier der stadig ligger på stedet.

Huset er designet af Norm Architects, og jeg synes det er helt fantastisk smukt! Beliggenheden er unik - og huset virker på ingen måde hverken for prangende eller moderne på grunden.

Indretningen i huset er tilpasset det ydre, og naturen er inviteret med helt indenfor. SÅ lækkert!

Mit hus..... eller noget :O)
/Louise E.



 

 
 
 
 

Se mere om huset HER

Skibscontainer og studiebolig

MENU har i samarbejde med CPH Container søsat et ret så fantastisk og spændende projekt. Idéen er at give tusindvis af studerende mulighed for at kunne bo på en helt ny måde under deres studietid - nemlig gennem CPH Village.

Projektet sigter på, at opbygge et globalt netværk af mobile og bæredygtige landsbyer skabt af gamle skibscontainere der har været verden rundt af flere omgange (CPH shelters) - og at kunne tilbyde økonomisk overkommelige og levende løsninger til unge i hele verden.

MENU støtter projektet ved at tilbyde møbler og øvrigt boliginteriør til konceptet, som regner med at kunne præsentere sin første landsby i foråret 2017.

Jeg er vild med det :O)
/Louise E.