Kontorstol iklædt Nørgaard striber

Jeg er ret glad for Mads Nørgaard's design, og kan huske hvordan vi ALTID skulle forbi Nørgaard på Strøget når jeg var med veninderne i København på Strøgtur. "Striberne" bliver jeg aldrig træt af. Skønt design i god kvalitet.

Mads Nørgaard har nu indgået et samarbejde med Engelbrechts Furniture og iklædt den ikoniske KEVI kontorstol i de klassiske Nørgaard striber. Det stribede uldstof er designet af Mads Nørgaard for Kvadrat og kommer i to forskellige versioner, del- eller fuldpolstret sæde og ryg.

KEVI stolen er tegnet af arkitekt Jørgen Rasmussen i 1958 og har siden solgt i mere end 2,5 millioner eksemplarer. Udover sit enkle design og høje funktionalitet er stolen især kendt for ’dobbeltrulle-hjulet’, som siden er blevet en verdensomspændende succes.

Kontorstole har med mine øjne aldrig været særlig pæne, men nu vil jeg da kraftigt overveje, om det mon ikke er på tide med nogle ordentlig "hjul" på hjemmekontoret :O)

/Louise E.


Se info om priser mv. HER
         

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.