Humdakin

Vores hjem er vores base og samlingspunkt for vores familie og nærmeste. Stedet hvor vi lader op til dagens udfordringer, kobler af fra dagens strabadser, og hvor vi kan finde ro, nærvær og velvære.

Netop denne følelse af velvære i hjemmet, kan det nye livsstilsbrand Humdakin imødekomme, med en kollektion af moderne tekstiler, husholdnings-og skincare produkter, hvor design, funktionalitet og æstetik er essensen.

De nordiske skove og strande er en af inspirationskilderne bag Humdakin og deres skønne produkter. Ingredienserne i linjen bærer naturligvis præg af dette - heri finder man havtorn og salvie som efterlader hjemmet fantastisk velduftende og rent.

Kollektionen af tekstiler består af bløde, strikkede karklude og køkkenhåndklæder, samt vævede viskestykker der elle er fremstillet i 100 % økologisk bomuld i nordens lyse og mørke farver med fine læderdetaljer.

Love it! (Som Ole H. glædeligt ville sige....)

Hele striben er bestilt HER :O)
/Louise E.





Køb det bl.a. HER

Mere grønt i indretningen

Jeg har tidligere talt om dem....de kære grønne, og nu gør jeg det altså igen....

De grønne lækre smukke søde og gode planter :O)

Jeg har dem i flertal, og kan slet ikke forestille mig mit hjem uden. Jeg prøvede for sjov at fjerne alle mine grønne gevækster, men her blev bare helt tomt...virkelig! De manglede! Fik dog hurtigt sat dem på plads, og kunne mærke idyllen sænke sig igen..... Aaahhhhhh....

Lige nu er det jo helt på "boligtoppen" at bruge planter i sin indretning. Hot eller not - de vil altid have en plads i vores hjem (gerne i fællesskab med lidt markblomster og en stor håndfuld krydderurter).

Bliv inspireret herunder til egen samling, og læs evt. mit tidligere indlæg om emnet HER.

God weekend!
/Louise E.







1/2/3/4/5/6