Et smukt påskebord

Så blev det påskeferie her hos os. Dejligt! Ugen skal gå med hygge, afslapning og lækker mad!

Jeg er altid på udkig efter ny inspiration, og i min på søgen herpå (denne gang i form af lækker påske stemning) faldt jeg over den norske blogger og interiør stylist Elisabeth Heier's skønne blog og hendes bud på netop dette.

Jeg har allernådigst fået lov til at dele hendes helt og aldeles smukke billeder med dig :O) Så hermed - et påskeæg til dig fra mig (og Elisabeth).

Rigtig god påske!
/Louise E.






Bolig optimering

Første gang Frederikke stod i lejlighedenFrederiksberg  var hun ikke et sekund i tvivl om, at her skulle hun bo sammen med sine to døtre.

Lyset væltede ind af vinduerne i de højloftede rum, og selvom lejligheden faktisk manglede et værelse, var hun ovebevist om, at hun alligevel kunne skabe god plads, og fordele de færre men gode kvadratmeter, så alle fik hver deres private rum.

Frederikke, som er arkitekt, har selv skabt to af værelserne, ved selv at designe og bygge en stor "rumdeler-boks". Den er placeret midt i den ene stue, som nu er blevet til to gode værelser.

I gangen er der sat hylder op over all dørkarme. Hun har benyttet opbevaringsbokse over overskabene i køkkenet, og i stuen er alle bøger, medier mv. samlet i en bred væg til væg-reol.

Alt plads er i brug, alligevel virker lejligheden lys og luftig.

Virkelig genial indretning! :O)
/Louise E.


 


 
 



 

Tæpper i indretningen

Ønsker du at få samling på et eller flere områder i dit hjem, eller at opdele dit hjems funktioner, ja så kan gulvtæpper hjælpe dig.

Du kan nemlig nemt forandre din bolig ved at tilføje et gulvtæppe til din indretning. Ved at placere et gulvtæppe i din stue, spisestue, børneværelse mv., kan du samle og opdele små funktioner i dit hjem, og dermed skabe både en funktionel og behagelig stemning på samme tid. Et tæppe kan samtidig hjælpe til med at forbedre akustikken i dit hjem. Farver eller mønstre vil desuden tilføre en helt ny dimension til din bolig.

Tæpper findes i stort set alle former, farver og prisklasser. Det er bare at gå på jagt :O)

/Louise E.



 



By Nord SS 2015

Jeg er stadig svært glad for By Nord - det ved du.... og det ved jeg! :O)

Deres SS 2015 katalog emmer af spirende forår med mod på mere. Se deres fantastiske glas kollektion og nyd de skønne nye motiver på de fine puder. For ikke at tale om deres snake sengetøj....

Se et udpluk herunder. Billederne er smukt stylet af Elisabeth Kruse og fotograferet af Birgitta Wolfgang.

God dag!
/Louise E.







Fin forårsfest

.....eller hyggelig middag med gode venner eller familie... uanset hvilken - så elsker jeg at pynte op og dække bord til lejligheden.

Bliv selv forårsinspireret herunder. Måske det er i weekenden du skal servere stenbidder rogn, sorbet og lyserøde bobler, på et fint dækket bord, for dine kære :O)

God dag!
/Louise E.

 







 Se mere samt detaljer HER

Ramme med forårskuller

Jeg elsker de flotte billedrammer - FRAME - fra Moebe. Det er kun din fantasi, der sætter grænser for hvad der kan komme i dem; børnetegninger, billeder, pressede blomster eller gode minder.

Indram dit ynglings motiv og udstil det på væggen.

Rammen er helt simpelt opbygget af fire stykker eg og to plader af plexiglas. Det hele holdes sammen af et gummibånd. Enkelt og lækkert :O) Se mere HER.

/Louise E.






Sommer (hus) drømme

Det er blevet forår (i hvert fald i kalenderen).

Det betyder, at det er blevet tid til at kigge på sommerhuse. Her et lille fint af slagsen på bare 39 m2 med udendørsbad, das, genbrugsmøbler og det skønneste gæstehus :O)

Mere behøver man ikke (ja det skulle da lige være godt vejr :O))
/Louise E.