Arkitekttegnet sommerhus med kant

Byggematerialet er klassisk for fritidsboliger, men derudover er der ikke meget ordinært over det arkitekttegnede sommerhus i Rågeleje/ Nordsjælland.

Enkel stil. Få farver. Minimum af nips. Her er fokus primært på en ting: træ og den smukkest mulige brug af det som et af vores mest klassiske skandinaviske byggematerialer. Huset er opført i 2005, og der er fra arkitektens side foretaget et meget bevidst valg om at bruge traditionelle sommerhusfarver og materialer på huset, hvilket vil sige sortsværtet udvendigt og med rå fyrretræsplanker indvendigt.

Hvor materialevalget til sommerhuset er klassisk og letgenkendeligt, er arkitekturen til gengæld noget ud over det sædvanlige for fritidsboliger. Arkitekt Kim Holst Jensens tanke har været at skabe et enkelt og skulpturelt hus med en skrå vinkel på taget, der resulterer i to forskellige taghøjder. Den diagonale linje har også bestemt opdelingen mellem soverum og opholdsrum. Der er således almindelig loftshøjde i soveværelser og funktionsrum som fx badeværelser, mens der er højt til loftet i opholdsrummet.
 
Til huset hører en dejlig åben naturgrund som kræver et minimum af pleje, ferien kan således nydes uden dårlig samvittighed :O)
 
Skøn dag til dig!
/Louise E.
 



  
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.