Bryd stilheden

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker den lyse nordiske indretning. Men jeg er også vild med kontraster, farver og skæve indsalg i kontrolleret mængde :O)

TIPS:
Hold din base i indretningen forholdsvis lys. På den måde har du frit slag, og kan ændre udseendet i din bolig efter årstid, smag og behov. Det kan f.eks.være en stol, puder, tæpper, posters eller "nips" der bryder stilheden og udstråler lige netop din personlighed.

God dag til dig.
/Louise E.


  



 


  
Kilde: Pinterest 

Stemningsfulde posters

Jeg er faldet over disse fantastiske posters skabt af spanske Blanca Gómez, der er illustrator og grafisk designer. Hun elsker at lave små ting med nøje omhu, og det er de simple ting der inspirerer hende.

Hendes arbejde er farverigt, legende og finurligt, og jeg er bare vild med det – det enkle med et strejf af humor og god stemning – lige mig! De er så fine, at de både kan pynte hos voksne og børn.

Hendes hjemmeside COSAS MÍNIMAS betyder netop ”de små ting” på spansk. Kig ind, der er også en webshop, hvor man, med stor fornøjelse og lethed, kan handle.

3-4-5.....stk. af dem til mig :O)
/Louise E.




 

Skøn modernisme

Lækker lækker indretning i "Lagkagehuset" - en 170 m2 stor lejlighed i en af Christianshavns mest karakteristiske bygninger. Her findes skønne farver, dejligt nips og lækre materialevalg!

Lejlighedens beboere består af 4 - nemlig Lisbeth, Laust og datteren Karla på 18 år samt familiens golden retriever Buster. Heldige dem :O)

Kom ind :O)
/Louise E.


 

 





Dansk Plakatkunst

Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965.

Her finder du plakatkunstens perler – skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk og et nutidigt stilrent design. Her er enestående og unikke værker fra dansk plakatkunsts storhedstid.

Mange af plakaterne har ikke været tilgængelige i generationer, men er nu fundet frem og restaureret, så de står lige så stærke og smukke, som da de blev skabt.

God dag :O)
/Louise E.




Lige et sommerhus mere.....

I samme øjeblik børnene får ferie fra skolen, pakker familien Dybdahl Frandsen kufferterne og forlader dagligdagen i Singapore for at sætte kursen mod Hornbæk.

Familiens danske base er et nybygget sommerhus i Hornbæk, som de selv tegnede i samarbejde med en arkitekt.

Bjælkehuset er på 150 m2 fordelt på hus og gæstehytte, der er forbundet med hinanden via en stor træterrasse. De fleste værelser har store terrassedøre, og væggene er alle malet hvide for at få mest muligt lys ind.

God ferie :O)
/Louise E.









Strandhuset fra Californien

En tur til Californien gav familien Bransholm ideen til deres sorte træ sommerhus i Nordsjælland.

Tilsyneladende ærkedansk her mellem klitroser og marehalm, men så alligevel med klare spor fra den vindblæste strandhus stil langs de amerikanske kyster.

Fantastisk hus!
/Louise E.