Cecilies genistreg

Cecilie Manz har gjort det igen - designet endnu en darling af en lampe :O)

Ideen bag Mingus pendlen var at skabe en simpel ukompliceret pendel som ikke stiller med de vildeste højteknologiske løsninger. Et krav var dog at den skulle kunne afskærme de moderne lavenergipærer og stadigvæk give et godt lys, samt at den kunne bruges i mange sammenhænge.

Selve skærmen på Mingus er lavet af aluminium, og fås i fem forskellige skønne matte farver samt en ren hvid. Lampens farvetone ændrer sig alt efter lyset, men påvirkes også af farverne fra omgivelserne. Hænges der flere lamper op i forskellige farver vil disse blot tilføre endnu mere til dette farvespil, hvor de vil påvirke tonerne i nye spændende retninger.

Åh nej, jeg tror vi skal have en ny lampe ;O)
/Louise E.






2 kommentarer:

  1. Sikke en fin lampe! Hvor meget må man slippe for sådan en fin sag? (tør jeg vide det?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia,

      Lampen fås i 2 størrelser - Ø22 og Ø34. Koster henholdsvis 1695,- og 2995,-.

      De er i butikkerne til oktober :O)

      KH
      Louise

      Slet

Tak på forhånd.
♥ Louise E.