torsdag den 5. januar 2012

Nyt dansk design i beton, træ og porcelæn

Hvis du er til æstetiske produkter og dansk design i rå metarialer, er der grund til at holde øje med mærket monamore, der allerede er at findes i en lang række butikker i både Danmark og Sverige. Kvinden bag er Lise Damsager Hansen, hvis stil er minimalistisk og brugsorienteret.

En central del i monamores koncept er at lade materialernes originalitet være i centrum for alle designs, hvilket er i fuld overensstemmelse med tendensen i tiden. I stedet for materialer der er bearbejdet til ukendelighed søger folk i højere grad smukke ting til deres hjem, hvor eksempelvis det træ, en stol er lavet af, er det bærende element i designet og ikke omvendt.

Lise Damsager Hansen er både uddannet designer og skulptør, og det faldder hende derfor naturligt at arbejde direkte med materialerne og lade sig inspirere undervejs i processen. Karakteristik for monamore er især det lidt utraditionelle valg af materialer. Feminint og skrøbeligt porcelæn kombineres med råt og maskulint beton, der efterlader et stærkt visuelt indtryk.

Lækkert!

Alle produkter kan inden for kort tid købes på http://www.monamore.dk/shop/




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...