fredag den 19. februar 2016

Panthella darlingen

Jeg er stadig begejstret for Panthella gulvlampen, der er designet af Verner Panton i 1971.

Lampen er stadig en af hans mest populære lamper. Det specielt skønne ved lampen, er dens fine organiske form samt evnen til at reflekterer lys fra både skærm og fod. Det giver et fantastisk lys.

Hvis du er heldig kan du finde en brugt via f.eks. DBA eller Everclassic.com. Dog skal du være opmærksom på, at de gamle modeller gulner over tid grundet manglende UV stabilisator i fremstillingen - der er dog flere råd mod dette:

Den dyre: Du kan købe reservedele til lampen og selv skifte de gulnede dele.

Den økonomiske: Du kan give dig i kast med en omgang spraymaling, se bare det fine resultat min blogger-kollega fik - lige HER.

Panthella skal hjem til mig, spørgsmålet er bare hvem hun skal bytte plads med..... Jeg er jo ret vild med lamper, og har jo faktisk hvad jeg skal bruge :O)

God dag!
/Louise E.

 
 

tirsdag den 16. februar 2016

Daybed drømme

Jeg drømmer om en dejlig daybed eller lignende på kontoret.

Møblet er kommet stærkt tilbage i boligindretningen inden for de sidste år, og det ser ud til, at det er kommet for at blive. Helt fint med mig - for det betyder, at der vil være endnu flere modeller, former og farver at vælge imellem.

God lur (afslapning, læselyst, hygge) til dig!
/Louise E.

 





søndag den 14. februar 2016

Indretningsprojekter i træ

Så er der udsigt til vinterferie i uge 7 eller 8.....

Hvis du er så heldig at have ferie, så kan du jo bruge en dag eller to, på at få gjort noget ved dine (eventuelle) indretningsprojekter :O)

Jeg er vild med naturen, også i boligen - og består nogle af dine projekter af noget "naturlig-gørelse" af dit hjem - så kan du kigge med på disse fine ideer, som du med lidt snilde, selv kan lave sammen med resten af familien.

God dag til alle (med eller uden ferie)...
/Louise E.



 



1/2/3/4/5

søndag den 7. februar 2016

By Nord nyheder SS 2016

By Nord Copenhagen er en af mine absolutte favoritter.

Deres kollektioner omfatter altid unikke, tidløse og funktionelle produkter i høj kvalitet. Visionen er at designe og producere unikke interiørprodukter til alle, som ønsker at sætte et personligt og organisk præg på deres indretning.

By Nord Copenhagen er inspireret af mangfoldigheden i den rå men smukke nordiske natur, hvor det rå og det blide mødes. De tror på, at skønhed og funktionalitet skal understøttes af det øgede forbrug af organiske materialer og af ansvarlighed i produktionen. Dette er din garanti for at By Nord Copenhagen altid fremstiller deres produkter med respekt for naturen.

Se herunder deres nyeste kollektion, den er bare så fin!
/Louise E.

 

 


 
 
 

tirsdag den 2. februar 2016

Lysende nyhed fra House Doctor

House Doctor har altid været god til.... det meste.

Lige nu er jeg specielt glad for nyeste skud på stammen - nemlig lampeserien Globe. Den er enkel, stilfuld og skabt til at gøre dit hjem personligt.

Mød den herunder :O)
/Louise E.

 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...