søndag den 4. december 2011

What a lovely DAY at HOME

Vi er mange, der ønsker et lyst og venligt hjem, hvor man straks føler sig hjemme. Med interiør og brugskunst fra Day Home, får du mulighed for at skabe det lækre nordiske boheme univers, der gør det muligt.

Stilarten kan bedst beskrives som smukt, skandinavisk design med et twist af international bohemestil. Marianne Brandi er den kreative sjæl bag interiør- og livsstilsbrandet Day Home, som er en del af det kendte, danske modehus DAY Birger et Mikkelsen.

Deres filosofi er, at du skal mikse mere end, du skal matche. Et eksempel er Day Homes mange forskellige puder i fine farver og mønstre. Day Home sikrer dig en unik og afslappet stil i din stue, når du blander farver, mønstre og materialer.

Day Home har også et bud på, hvordan julepynt skal se ud. I år er det dem der har lagt stilen i mit hjem: Julekugler med striber og søde budskaber, ophæng i hør og smukke lanterner mv. Farverne er primært holdt i  beige, hvid og sort, hvilket giver et varmt og roligt udtryk. Med 2 lys tændt i adventkransen, kan det kun blive en dejlig dag herhjemme.

Se mere her
/Louise E.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...