lørdag den 17. december 2011

Gamle Brugsen møbler genopstår

Vidste du, at FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) allerede i 1940erne også arbejdede med møbelarkitektur på et niveau der siden har skabt flere danske klassikere?

Fra 1942 til 1950 var arkitekten Børge Mogensen leder af FDB’s tegnestue for møbler, hvor formålet var at skaffe danskerne funktionelt design og god kvalitet til en rimelig pris.

Det er på mange måder også filosofien for HAY, som har relanceret en række stole (og borde) fra FDB´s møbelkollektion.

Jeg er sikker på, at denne relancering vil blive en kæmpe succes. Vi lever i en tid, hvor vi er præget meget af 50erne og 60erne i forhold til design og interiør. Ikke mindst fordi vi er fascineret af tv-serier som f.eks. Mad Men, hvor den tids æstetik i høj grad bliver dyrket.

Stolene er lavet i bøgetræ og kommer i 4 farver og en naturfarve. FDB udstråler klassisk, lækkert design, der matcher den nordiske stil rigtig flot.

Du kan stadig nå at ønske dig en af disse skønne stole til jul :O)




Billeder lånt hos http://www.designdelicatessen.dk/ 
Her kan du se hele Hays FDB kollektion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...