onsdag den 30. november 2011

December er også = Julemarkeder

Julemarkeder er bare så hyggelige, og hører helt sikkert til en af de tilbagevendende traditioner for min familie og jeg i december. Hyggelige dage med gavekøb, julestuer og skøjteløb. Der findes rigitg mange arrangementer at vælge mellem. Jeg har valgt nogle stykker ud her, hvor der også er mulighed for at købe ting og sager til hjemmet, enten til dig selv eller i form af en lækker julegave. Hank op i familien og kom afsted :O)

Jette Frölichs julestue
Man kan ikke sige jul uden samtidig at sige Jette Frölich. Siden 60’erne har Jette Frölich kreeret det fineste julepynt for blandt andre Royal Copenhagen og Holmegaard, og i år udstiller hun sit eksklusive julepynt i Jagtslottet på Schæffergården. Oplev stemningen i de fine stuer i Jagtslottet, og nyd et glas varm gløgg og sprøde æbleskiver foran pejsen i restaurant Wohlert efter udstillingen. Julestuen er åben alle dage fra 19. november til 22. december mellem kl. 11-18 i Jagtslottet.

Læs mere om Jette på http://www.froelichdesign.com/

Ilvas juleborde

I Ilvas 4 butikker - Ishøj, Lyngby, Aarhus og Kolding - kan man frem til jul se juleborde i hver sin stil, dækket af dommere fra Vild Med Dans. Frem til den 13. dec. kan du stemme om det bord, du synes er pænest, og så er du med i konkurrencen om at vinde det – inkl. stole, regi og pynt – og få det leveret inden juleaften.

Se mere på http://www.ilva.dk

Julebordsarrangement hos Green Square
Kom til et stemningsfyldt julebordsarrangement hos antikvitets- og livsstilshuset Green Square. Personligheder som Annette Heick, Maria Montell og Pernille Aalund har hver især givet deres egen fortolkning af julen, og det er der kommet nogle smukt pyntede juleborde ud af. Besøg arrangementet på Strandlodsvej 11 B på Amager indtil den 23. december. 

Se mere på http://www.greensquare.com/default.aspx

Kunstkunstbazar på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
De studerende fra kunstakademier slår dørene op for årets julekunstbazar, hvor de sælger alt fra store til små kunstværker, keramik, skulptur, grafik, maleri og tegning. Måske er der mulighed for at gøre et kunstkup for livet! Det hele foregår på Charlottenborg, Kælderkantinen og Pladsen på Kongens Nytorv 1. Bemærk: Kun en dag, nemlig lørdag den 3. december 2011 kl. 10-17.

Læs om Kunstakademiet her: http://www.kunstakademiet.dk/

Rigtig god juletur på Bazar :O)

Foto: Kristian Septimius Krogh

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...