Bløde gaver i sigte

Det er koldt, blæsende og mørkt udenfor. Så vi kan vel ligeså godt se frem til den lyse tid i mørket – nemlig julen :O) Okay, først har vi lige en dejlig efterårsferie foran os, og hvis man ligesom vi herhjemme skal holde ferien i landet, ja så bliver der sikkert brug for et par varme plaider og nogle hyggelige puder…. 
  
....der er ligesom altid en undskyldning for at erhverve sig lidt nyt til boligen :O) Og nu hvor jeg er i gang med at shoppe herlighederne, kan jeg jo ligeså godt få klaret de første fine julegaver - og få købt nogle bløde lækkerier til familie og venner - et sikkert hit! Well..... hos kvinderne i hvert fald....
 
Jeg tænker at kigge forbi hos Elvang, de vil nemlig gerne slå et slag for de bløde gaver. Dem der bringer varme, nærvær og hygge til hjemmet og samtidig ikke har efterladt et grimt aftryk på miljøet. Elvangs puder og plaider er vævet af den fineste alpaka-uld. Dette betyder en del i forhold til den oplevelse af lethed, varme og blødhed, som produkterne har. Og så kan man vælge dem med god samvittighed. Elvang er fair trade certificeret hos World Fair Trade Organization.

Elvang introducerede som de første den danske befolkning for alpaka-plaidernes luksuriøse kvalitet for godt 15 år siden. Det skete efter en rygsækrejse til Peru, hvor Tina og Lasse, som står bag Elvang, tog alpaka-plaider med hjem.

Jeg stemmer for alpaka til efterårsferien - og julen :O)
 /Louise E.
 
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak på forhånd.
♥ Louise E.